tirsdag den 27. april 2010

"Vil I vide mere??"

Fredag den 23. april fik vi en kryptisk besked fra en familie på henterejse i Colombia. "Vil I vide mere?", spurgte de. Det satte selvfølgelig gang i tankerne. Var der matchet barn? Var papirerne i DK? Kunne vi stole på oplysningerne og ikke mindst, hvorfor pokker fortæller ACs kontaktperson en anden familie om vores sag, inden vi selv ved noget????

Overvejelserne blev få. For  selvfølgelig ville vi vide mere! Vi skrev derfor tilbage fredag aften, at vi gerne ville vide om der var match, men under ingen omstændigheder noget om alder og køn.
Det blev en lang nat! Pga tidsforskellen var der først svar næste formiddag: Ja, der var match og papirerne skulle være i DK!!!  Tak for kaffe - det gav tankemylder og glæde!!

Vi besluttede, i løbet af weekenden, os for at vi i den kommende uge, ville spørge hos AC hvor langt vores sag var. Ønskescenariet var selvfølgelig en opringning med barn i forslag (bif) mandag morgen.
Det skete selvfølgelig ikke, så mandag eftermiddag kontaktede vi selv AC, da vores sagsbehandler (PJ) der er bortrejst fra 28/4 - 11/5, og vi vidste at vi ikke ville kunne vente så længe med at høre mere.

Efter lidt snak frem og tilbage, hvor jeg fortalte hvilke oplysninger jeg af omveje havde fået, fortalte PJ, at hun havde fået nogle papirer, men at der også manglede nogen, så hun forventede at der ville gå ca 3 uger, inden hun kunne bringe et barn i forslag. Jeg spurgte ind til køn og ca alder og fik det oplyst!!

Nu venter så (forhåbentlig) den allersidste ventetid, der blandt andet skal bruges til at få bloggen her op at stå.

1 kommentar:

  1. Uh ha, hvor er jeg glad over jeg lige faldt over denne blog :o)). Sikke fantastiske hemmeligheder. Jeg håber de 3 uger kommer til at flyve afsted, så jeg kan skrive ........

    KH Bente

    SvarSlet