Så er vi vel hjemme. Hermed en opdatering på hjemrejsedagen.
Vi blev hentet af en chauffør kl 9, der skulle køre os til det Konsulatet for at få lavet det danske pas. Havde egentlig forventet, at en person fra AC havde været med, men der er ikke meget service for pengene her, så den sag klarede vi selv. Heldigvis har de styr på alt på konsulatet, så vi fik lavet pas i løbet af ti minutter.
Derefter var det tilbage til Halifax og få pakket det sidste, samt købe lidt forsyninger til hjemrejsen. Sidst på formiddagen åbnedes himlens sluser og vandet stod ned i kaskader - det var helt vildt. Vi besluttede derfor at køre lidt tidligere i lufthavnen, da trafikken ville være meget langsom og vi gerne ville have en chance for at få en lift til Malthe i flyet og det havde vi kun, hvis vi tjekkede ind, som nogle af de første.
I lufthavnen blev vi hurtig tjekket ind, fik lift til Malthe og betalt for overvægten - altså bagagens ;-) De sidste par timer inden afgang, blev brugt på at se lidt fodbold - spændende kamp mellem Tyskland og Spanien - samt shoppet lidt parfume til mor, far og ældste søn(!!) - de starter sgu tidligt nu til dags ;-)
Turen til Paris forløb uden problemer. Malthe sov ca 6 timer i sin lift og de to store fik sig en lur på 4-5 timer. Vi voksne stemplede også ud et par timer, der måtte dog lige en enkelt af de små hvide til, da jeg hver gang jeg var lige ved at falde i søvn, havde fornemmelsen af at nu styrtede flyet!
Da vi endelig nåede Paris måtte vi have benene på nakken. Vi lande i en anden terminal end forventet, og da vi samtidig måtte holde lidt og vente på vores plads, var der ikke meget tid til at nå til den anden terminal, hvor vi skulle igennem sikkerhedstjek igen. Det lykkedes dog at nå det hele på grund af 3 samarbejdsvillige børn - der bare klarede det hele så flot! Men hold op hvor var vi svedige, da vi satte os på det næste fly.
Efter ydereligere godt halvanden times flyvning, og en lorteble af dimenssioner på et flytoiltet, landede vi i København, hvor første stop på vores vej til Terminal 1 var en pølsevogn! Med hot dogs i hænderne og håndbagage i hoved og ..., styrtede vi videre til Terminal 1, hvor vi blev mødt at Oliver og Amanda. Superdejligt at nå hilse på dem der, samtidig med vi hentede boardigpas og børnene fik skiftet tøj, inden vi hastede mod gate 20.
Så var der ikke langt til den store modtagelse i Billund. Da vi steg op i flyet, sagde jeg til Henrik, at jeg var helt cool omkring det og bare glædede mig til at se alle. Det skulle jeg dog aldrig have sagt, for kort tid efter kom tårerne ved tanken om Josefines arme om min hals, mens hun sagde "Hej moster"! jeg nåede dog at få hold på mig selv igen, inden vi landede.
Da vi ankom til bagagebåndet kunne vi se en kæmpe menneskeflok bag ruden, viftende med dansk/colombianske flag fremstillet af Kirsten. Hold da op et syn! Det gav kuldegysninger og hænderne rystede så det knapt var muligt at fotografere det dejlige syn! Vi hastede hen for at hente kuffterterne, men desværre manglede den ene, så det tog yderligere noget tid inden vi kunne forenes med alle dem, der ventede på den anden side.
Endelig kom tidspunktet!
Vi stillede op til parade bag de materede døre, inden vi side om side kom ud til den store flok af venner og familie, der var kommet for at tage imod os. Det var så rørende og fantastisk at se dem alle med flag, knus, smil og tårer! Malthe havde sovet i fkyet fra Kbh og var stadig ikke rigtig vågen i bæreselen, men langsom kom han til sig selv og blev vist frem til højre og venstre, mens vi hyggede med vin, kage, chips mm.Vi nød nuet og glædedes usigeligt over, at alle disse mennesker ville være der for os! Stort og meget rørende!
Efter noget tid brød vi op og kørte hjem til Silkeborg sammen med lidt af flokken. Hjemme blev vi mødt med flere flag, blomster, flyver, gaver, breve,kager mm. Vi havde et par hyggelige timer i det gode selskab og nød virkelig at være hjemme blandt vores kære.
Ved midnatstid gik vi alle 5 i seng - trætte og mætte af dejlige indtryk.
