Autoadmisori

Vi har helt glemt at fortælle, at vi i fredags fik autoadmisori. Det betyder at alle vores papirer er godkendt og vores sag nu på dommerens bord.Han har nu 10 arbejdsdage til at underskrive sentenciaen (domafsigelsen) og derefter har forsvareren for mindreårlige 5 dage til af underskrive den.

Når det er gjort er der bare tilbage at få lavet ny fødselsattest, colombiansk og dansk pas. Vi håber at nå colombiansk pas inden den 15. juli, hvor man begyder at lave elektronisk pas her i Colombia, det tager nemlig 8-10 arbejdsdage mod de 2 timer det tager at få lavet pas nu.

Dag 22 - En stille dag på kontoret

Vi har ikke haft det store på programmet idag.

Et "tvunget" besøg på Las Palmas - det pensionat vores kontaktperson er er indvolveret i -  og en børnefødselsdag er hvad det er blevet til.

Vi boede på LP i 4 dage, da vi hentede Andrea for 5 år siden. Målet for besøget idag, var at få os til at gøre god reklame for stedet til andre danskere. Da vi skulle bestille hotel til denne tur, var vi i tvivl om hvad vi skulle vælge LP eller Halifax. Det er vi ikke længere - vi har helt klart valgt rigtigt ved at bo, hvor vi bor!!

Tilbage på hotellet holdt vi 1års fødselsdag for lille John der i går fik nye svenske forældre. Det var rigtig hyggeligt og meget kendetegnende for stedet her: God stemning og megen snak på tværs af nationaliteter.

Det var vist alt for i dag. Håber imorgen bringer lidt mere - ellers bliver det da snart en kedelig blog ;-))

I får lige lidt billeder af en lille fyr, der prøve-løber sine badebukser.

Indy goes Colombia - husk lyd!!!

Staring:
Indiana Jones: Frederik
Bad guy: Morfar
Bad woman: Mormor
Bad girl: Andrea

Dag 21 - Farvel til momserne

Så kom dagen hvor vi skulle sende momserne tilbage til Danmark. Det har været helt igennem fantastisk at have dem med på denne tur - større end nogle af os turde håbe på! Det at få lov at dele en familiebegivenhed som denne med sine (sviger)forældre er helt ubeskriveligt. De har været til stor hjælp for både store og små.

Børnene ville de første dage ikke rigtig bruge momserne, selvfølgelig fordi Malthe var kommet til, så der agerede de mest praktiske grise. Men som tiden gik, blev momserne brugt mere og mere til leg og underholdning. Skønt for dem og os og det har uden tvivl bragt generationerne tættere sammen.

I forhold til Malthe har vi selvfølgelig holdt meget på ham de første uger. Men den sidste uges tid, vurderede vi at det fint kunne gå at lade momserne lege med ham og tage ham op på skødet for en kort stund. Alt basal pleje har vi selvfølgelig taget os af. Det fungerede fint for alle - og har betydet, at også momserne er godt på vej til også at få et tæt forhold til Malthe. ligesom til de andre børnebørn.

Vi voksne har også haft stor glæde af at have dem med. Aftenerne er blev brugt til snak, hygge og mindst et grineflip, mens der er belvet indtaget rigelige mængder kaffe og kage på momserne værelse, der lå lige over for vores, så vi sagtens kunne høre børnene.

Det kan varmt anbefales at tage bedsteforældre med på en henterejse - særligt når man har større børn med. På troas af et godt kendskab til adoption på forhånd, så giver det en hetl anden referanceramme, når man har været med og set på første hånd, hvordan tingene er i et land som Colombia.

--

Formiddagen er ikke gået med andet end afslapning her i huset, mens der blev pakket lidt. Efter frokosten var det tid til afsked med momserne og med en norsk familie, der også skulle rejse hjem idag. Det blev selvfølgelig lidt tårevædet - særlig fra Heidis side, men det var vel hvad man kunne forvente! Henrik tog med i lufthavnen, så vi var sikre på at de kom godt afsted. Nu er de på vej over atlanten og vi prøver at finde os til rette i vores "nye dagligstue".

TUSIND TAK FOR TUREN MOR OG FAR!!!  DET HAR VÆRET FANTASTISK!!!

Dag 20 - Santa Barbara i solskin

Hold kæft hvor var det snyd!! Helt vildt snyd!!! Der var sgu mål til englænderene og hvordan kunne kampen ikke have udviklet sig, hvis de havde udlignet???? Tyveri var det - ved høj lys dag!! (Havde Beckham så bare  været på banen, så havder der da været noget kønt at kigge på!!)

Herovre kan vi se VM-kampene kl 9 og kl 13.30. England - Tyskland så vi imorges og begav os derefter mod søndagsmarkedet i Santa Barbara.
Vi endte med at være en hel flok, så der kom 4 taxaer for at hente os. Santa Barbara er et hyggeligt område med små hyggelige gader med gadehandlere. Ikke den slags man ellers ser på et hvert gadehjørne, men folk der sælger håndværk af forskellig slags. I området ligger også nogle små spisesteder og et stort flot shoppingcenter. På torvet var der idag opvisning af capoeira - brasilliansk kampdans.

Vi gik en tur i området og købte et par småting, inden vi gik ned i centeret for at spise frokost. Vi har ikke så meget mod på at spise på de små steder, da vi ikke føler os sikre på hvad  vi får serveret og i hvilken stand det er. Efter frokosten begav vi os hjemad på gå ben. En tur på en times tid, men det betød ingenting, da gaderne var bilfri og vejret fantastisk.

Til aften har vi hygget med mormor og morfar for sidste gang i denne omgang. De rejser hjem imorgen efter at have været med os de første 3 uger af denne tur.

Dag 19 - nedbrud og vafler

Pyh...sikke en start på dagen! Allerede inden morgenmaden gik det op for os, at der var alvorlige problemer med Heidis navlestreng - computeren! Fredag aften var den "gået ned", men vi troede bare den trængte til en pause eller at det var netværket på hotellet, der var gået i seng.

Vi er så heldige, at der bor en computerekspert dør om dør med os, så da vi kom ned til morgenmaden, faldt Heidi på knæ i håbet om, at han kunne fikse den. Tålmodig som en engel gik han i gang, men det tog ikke længe før han kunne konstatere, at der nok ikke var meget håb for at den kom op at køre.
Da måtte Heidi lige tude lidt for første gang - hvortil Frederik sagde: "mor, det er da bare en maskine!". Og drengen havde jo ret, men alle billederne fra denne tur lå på computeren, så lige nu var det ikke bare en maskine.

For at gøre en lang historie kort, så endte det  med at Henrik, Morten og børnene gik ud for at købe en ny dims, der gjorde at vi heldigvis  fik hevet billederne over på Henriks computer. Så måtte Heidi tude for anden gang.

Om eftermiddagen var vi en tur i MAKU en souvenirbutik i 3 etager!! Ikke fordi vi skulle have noget, men mere fordi vi synes momserne skulle se stedet inden de tog hjem. Der kom da også en lille smule i kurven ;-)) Det tudede Heidi dog ikke over ;-)) Det gjorde hun til gengæld da hun skypede med Sanne, der kunne fortælle hvor dejligt der var hjemme i Silkeborg lige nu og at lille Sofus nu kan gå.

Man må ikke praje en taxa på gaden herovre, så vi valgte at gå hjem fra MAKU. En dejlig tur i solskin, der "tilfældigvis" bragte os forbi "Crepes and waffles". Er du sunshine det var lækkert - og så til mindre en 20 kr. pr næse. Desværre nåede vi ikke at tage billeder af iskagerne før det var for sent, men mon ikke vi vender tilbage en dag ;-))

Da ungerne var lagt i seng brugte vi resten af aftenen på at kigge på forskellige hoteller ved den karibiske kyst. Vi regner  med at benytte chancen for at komme op til varmen og de lækre strande, når nu vi alligevel er i området ;-)

I øvrigt kan vi lige fortælle, at vi er så heldige at dem der har boet i vores hus de sidste 14 dage, har valgt at de gerne vil blive boende indtil vi kommer hjem. Det er vi superglade for, da vi ikke har lyst at huset skal stå tomt så længe.

Dag 18 - Besøg i Suba

Fredag besøgte vi en børnehave og et privat hjem i bydelen Suba i Bogotá. Vi var afsted sammen med den anden danske familie her på hotellet, og var af Helena blevet bedt om at købe mælkepulver, kakao og lidt slik med til de 47 børn, der går i børnehaven.

Børnehaven bliver drevet på privat basis af en dame ved navn Esperanza. Det går pt 47 børn i børnehaven - eller man skulle mpske sige sidder, for der er kun et rum og her er børnene bænket ved borde, hvor de får 3 måltider om dagen og leger indimellem. Det lyder ikke godt sammenlignet med danske forhold, men for de børn der går der, er det en fantastisk mulighed. Børnene var alle rene og pæne  tøjet - et ufravigeligt krav fra Esperanza.

                                                                                       Børnehaven
Da vi kom skulle de til at have morgenmad. En del af børnene havde ikke fået noget hjemmefra - en pige fortalte, at de ikke havde haft mad hun kunne få. Efter morgenmaden legede børnene med LEGO og så skulle de denne dag på udflugt, inviteret af en gruppe kristne mennesker i Bogota. En fantastisk mulighed for disse børn.

Ovenpå børnehaven boede Esperanza og hendes familie selv. Uden tvivl et af de pænere lejligheder i bydelen, men stadig milevidt fra det vi ville acceptere.

Esperanzas soveværelse

Loftet i stuen

Vaskemaskinen

Tørreplads under loftet i køkkenet

Børnenes værelse (vil desværre ikke vende rigtigt)

Ved siden af børnehaven boede en svoger til Esperanza. Hendes søster var død for et år siden, så nu var manden alene tilbage sammen med flere logerende. I et værelse boede en pige med 2 børn - i et andet 3 børn. ICBF havde ville tage børnene fra pigen, men Esperanza var gået ind og havde tilbudt at være værge, så nu blev de boende ind til videre.

Det gjorde et meget stort indtryk at besøge dette hjem. Gulvet bestod bare af ler og så med lidt store sten indimellem. Der var ryddeligt, men tingene var så usle og fugtige at det gjorde ondt. Jeg blev meget ramt af besøget og havde svært ved at holde tårerne tilbage bagefter, for jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at dette meget vel kunne være blevet vores børns hverdag, hvis ikke vi havde fået dem.
Desværre har vi ikke andet end et billede fra dette hjem, jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at stå der og fotografere, som var de dyr i en zoologisk have. Vi tog billeder i børnehaven, men det var ikke på samme måde en udstilling af private menneskers elendighed.

Indgangen i nabohuset. Dette er husets eneste vask. bemærk gulvet!

Resten af fredagen gik med hygge på hotellet og en lille shoppetur for de 3 ældste drenge og Andrea til Unicentro, mens mormor  og jeg hyggede med at skype mens Malthe sov.

Ny skype!

Vi er her endnu, men da Heidis computer er afgået ved døden, er vi lidt bagud med opdatering. Vender tilbage i løbet af weekenden, når Heidi er færdig med at græde ;-))

Hvis I vil skype skal i bruge Henriks: henrikkrogh2 :-))

Dag 17 - lædermarkedet

Efter hviledagen i går, tog vi friske og veludhvilede afsted til lædermarkedet i formiddag. Vi havde bestilt en chauffør til at køre og og guide os rundt derude. Selvom det ikke ligger i et decideret usikkert område, ville vi ikke tage afsted på egen hånd.

Lædermarkedet er egentlig ikke et marked, men nærmere en gade med en masse små butikker med alverdens lædervarer. De fleste fremstilles i baglokalerne og vi fik da også lejlighed til at se et lillebitte værksted.

Vi startede med at lure lidt i et par butikker og finde ud af prisniveauet og kvaliteten. Da det var på plads rev vi ned fra hylderne! Jakke, hatte, bælter og tasker i massevis blev indkøbt til ingen penge! Da vi gik derfra måtte chaufføren hjælpe os med at slæbe! Det kan virkelig godt anbefales at tage et smut der forbi, hvis man har en forkærlighed for tasker ;-))

                     Så blev man pludselig gift med Indiana Jones!!

Efter vores 3-retters frokost var det tid til landskamp. Vi spiller på "de store" kampe her på hotellet - både gæster og ansatte kommer med et bud på resultatet og smider 2000 pesos (6 kr.) i puljen. Vi ser mange af kampene sammen i den ene tv-stue og der er en hyggelig stemning og godmodige drillerier danskere, svenskere og nordmænd imellem. I dag slog dog alle højder, da den norske og den svenske mand mødte op til kampen forklædt som japaner! Kampens udvikling og resultatet er der vist ingen grund til at kommentere for meget på. (Men smid da for #¤%&+&%# Jon Dahl af det hold! Grønkjær og Jørgensen er jo selv gået!)

I dag er det 2 uger siden vi har fået Malthe. Han er en skøn, skøn unge, der udvikler sig for hver dag der går. I dag har han været lidt småsur, men han har heller ikke sovet så godt i nat. Han forstår tydeligvis mere og mere af hvad vi siger, og stikker gerne trutmunden frem når man beder om et kys, klapper når han skal charmere sin mor, er dybt forelsket i ledninger, computere og snorene til gardinerne.

Han er et rigtig lille muskelbundt - samtidig med han er en lille splejs. Det er vildt som han kan lave mavebøjninger(!!) og hans muskelaftegninger på benene er en bodybuilder værdig, når  han står på tæer for at nå dørhåndtaget.

Han laver en sjov lille trutmund, men vi kan ikke finde ud af hvad han vil fortælle os med den. Vi kan "fremprovokere" den, hvis vi gør det samme, men han lavede den allerede den første dag vi havde ham. Vi tror han bruger den bevidst, men til hvad ved vi altså ikke.

Vi har det rigtig godt herovre og nyder momsernes selskab. Det bliver ikke uden tårer vi skal sige farvel til dem på mandag. I aften har vi skypet med bl.a. moster. Skype er altså verdens bedste opfindelse, når man er langt væk hjemmefra, men hold da op, hvor kan man også mærke, at man savner dem man holder af!

Dag 16 - mosquitomareridt!

Vi har haft en stille og rolig dag her på hotellet, det trængte vi til efter et par dage ude af huset.

Det mest sindsoprivende der er sket, er forskellige forsøg med alverdens medikamenter i håbet om at finde noget, der kan slå den ulidelige kløe fra en milliard myggestik ned! Diverse cremer fra danske og colombianske apoteker har ikke virket, aloe vera  heller ikke. Her til aften kom personalet så med en limefrugt, jeg skulle gnide ud over stikkene. Det er også forsøgt - uden held!
Gad vide om de ligger og brækker sig af grin ude i køkkenet???!!!

10000

Så rundede vi de 10000 besøg her på siden. VILDT!!!
Tusind tak til alle jer der kigger ind - og til jer der smider en kommentar indimellem! Dejligt :-))

Sssshhhh vi sover!

 (Henrik sover aldrig!)

Dag 15 - Home sweet Halifax

Da vi stod op imorges regnede det stadig og det våde tøj, var ikke i nærheden af at være tørt. Derfor gik jeg efter morgenmaden i gang med at tørre vores jakker med hårtørreren, mens vi forsøgte at finde tørt og varmt nok tøj til at kunne klare en formiddag i lokalområdet. Mens jeg stod der fik vi lige øje på en enkelt kakerlak på størrelse med en flodhest, der havde sneget sig ind på badeværelset!

Kl 9.30 blev vi afhentet af en lokal chauffør og en guide, der tog os med ud på speed-sightseeing. Når nu vi var kommet herop, ville vi også nå at se noget inden vi skulle hjem igen. Heldigvis viste vejret sig fra den gavmilde side, så vi fik ikke vand først på dagen.

Første stop var en strudsefarm, hvor vi fik en interessant rundvisning og fik lov at fodre strudsene. Vi var dog nogle, der var mindre begejstrede for de store grimme dyr, så vi blev i første omgang udenfor hegnet  i vores bæresele. ( Der skal to til at bære sådan en!) Desværre blev vi senere nødt til at forcere indhegningen for at komme over til et andet område med strudse - det var en meget skrækindjagende færd, som vi heldigvis overlevede!

Næste stop var "El Fosil". Området omkring Villa de Leyva, har tidligere været en sø og siden hen har man fundet masser af fosiler, blandt andet af en kronosaur. (Dinosaur der har levet i vand)  Det var en meget interessant udstilling.

Sidste stop på turen var en lille farverig landsby, der især er kendt for souvenirfremstilling. Masser af små butikker bugner at alt det vi kan købe rundt omkring i resten af landet - her var det bare meget billigere. Desværre havde vi ikke så meget tid, da vi skulle tilbage til Villa de Leyva og have noget frokost inden vi blev hentet.

Kl 14.30 regnede det igen, men pyt, for da satte vi atter kursen mod Bogota.

Vi har haft en fin formiddag og har heldigvis fået set lidt af det vi gerne ville, men vi er alle glade for at være tilbage på Hotel Halifax igen. Størst har Malthes glæde været.Selvom han har haft en god formiddag idag, så var det tydeligt, at han nød at være tilbage. Han løb her til aften frem og tilbage neden under. Grinede og kastede sig på gulvet. Det var så skønt at se, og overbeviste os om, at vi har truffet den rigtige beslutning, ved at tage tilbage idag.

Det kan på ingen måde udelukkes, at vi en dag vender tilbage til Villa de Leyva, det skal bare være under helt andre forhold. Det er uden tvivl en meget charmerende by - som under ordentlige forhold ville have givet os en bedre oplevelse.

Dag 14 - nedtur

Forventningsfulde kørte vi imorges fra Bogota mod Ville de Leyva, hvor vi ville tilbringe et par nætter inden vi onsdag skulle returnere til Hotel Halifax.

Villa de Leyva ligger 180 km fra Bogota, men turen tager næsten 4 timer, da man kører i bjergene. Turen herop var fantastisk smuk. Først meget frodigt landskab, senere med golde bjerge. Vi gjordeogså holdt ved et sted, hvor det i sin tid lykkedes colombianerne at erobre deres land tilbage fra Spanien.  Børnene opførte sig alle eksemplariske i bilen, så køreturen var en ren fornøjelse.

Da vi nåede hotellet hørte fornøjelsen til gengæld op. Her er regnfuldt og værelserne driver af fugt. Vi blev enormt skuffede, men forsøgte at finde det gode humør og var overbevist om, at det nok bare var sulten, der var skyld i de indre frustrationer. Af stenbelagte gader begav vi os ned til torvet, hvor vi ville spise en pizza. Vi regnede med at kunne bruge klapvognen noget af vejen, men det var ganske umuligt. Vejene er så ujævne her, at Malthe ganske enkelt ville ryge ud af vognen.

Vi fandt et spisested og fik bestilt mad og drikke, som vi indtog under et halvtag med udsigt til silende regn. Vand og mudder flød i gaderne og pizzaerne var heller ikke for gode. Til gengæld var der masser af myg, så vi fik masser af stik! Da det stilnede af fik vi handlet lidt og gik tilbage på hotellet.

Modløsheden var ikke blevet mindre. Her var koldt og fugtigt og vi kunne ikke lade Malthe lege på gulvet. Han ville i øvrigt også kun sidde på arm, lidt utryg ved det nye sted. Utrygheden skulle nok blive bedre, men når han ikke kunne komme ud at røre sig efter mange timer i bæreselen, så duede det bare ikke.  Vi var noget i vildrede, kede af det og skuffede over at det, der skulle være 3 hyggelige dage i spændende omgivelser, var alt andet end hyggeligt og rart.

Efter lidt snak frem og tilbage mellem Henrik og jeg, har vi nu besluttet, at vi vil tager hjem igen i morgen eftermiddag efter lidt sightseeing. Vi kan ganske enkelt ikke byde Malthe disse omgivelser, han vil uden tvivl blive syg, hvis vi bliver. Vi har kort overvejet at skifte hotel, men vejrudsigten lover desværre regn igen imorgen, så det er hurtigt droppet igen. De 2 store kan sagtens klare det, og vi har da også haft en hyggelig aften efter Malthe var puttet, men vi må først og fremmest tænke på ham. Vi har fået fin service her, der har tilbudt os alt muligt for at få os til at blive – men uanset hvad de gør for os, ændrer det ikke ved at fugt, regn og ufremkommelige gader, gør stedet uegnet her og nu.

Vi har derfor meddelt Halifax at vi er tilbage igen imorgen og vi har netop bestilt en bil til at hente os.

Øv for en nedtur....

Lidt billeder fra turen herop:

Og fra regnvejret:

og endelig lidt fra i aften: (Bemærk hvordan lyset genspejles i al vandet!)