fredag den 2. juli 2010

Dag 24 - fødselsregistrering

Det bliver kun lige til en kort opdatering. Klokken nærmer sig midnat, og vi har brugt aftenen på at holde afskedshygge med en svensk familie, der rejser hjem imorgen efter 10 uger!!!, så der er ikke meget energi tilbage.

Vi blev idag ringet op under morgenmaden, at vi ville blive hentet en halv time senere for at få lavet ny fødselsregistreringsattest. Vi var noget usikre på om det kunne lade sig gøre idag, men afsted kom vi. Vi kørte til den sydlige del af Bogotá, hvor Malthe er født. Det var tungt at se, under hvilke forhold han kunne være opvokset, hvis ikke vi havde været så heldige at få ham. Udenfor kontoret lå for eksempel en mand, med et barn svøbt i et tæppe, og sov en formiddagslur. Vi forsøgte at skærme børnene så meget som muligt, men kunne jo ikke undgå, at de så noget. De er heldigvis gode til på hver deres måde at få luftet tankerne. For eksempel sagde Andrea, da vi kørte derfra: "Jeg er godt nok glad for at jeg fik jer som mor og far, i stedet for sådan nogle fattige nogle". Rørende....

Det lykkedes at få attesten gjort færdig, men på bedste colombiansk vis, kunen vi ikke få den med os idag, men skal i stedet hente den fredag morgen. Denne gang kan vi heldigvis nøjes med, at Henrik kører afsted. Men så er der da en taxachauffør, der også tjener lidt imorgen ;-))

I eftermiddag var vi atter en tur på "Crepes & Waffles" - det havde vi lovet børnene, at vi skulle når vi fik sentencia. (Godt man har dem som undskyldning;-)) )

Til aften var der colombiansk fest på hotellet. Et par kom og viste forskellige danse fra regionerne i landet, og vi skulle også danse. Det var MEGET festligt og uvurderligt for sammenholdet og stemningen her på stedet.

Fredag regner vi med at få endelig afklaring på, hvornår vi kommer hjem.

Lidt billeder fra idag. Imorgen følger et par videoer fra dansen!


1 kommentar:

  1. Jamen nu kører det jo bare som smurt i olie. Håber det fortsætter XXX
    Dejlige billeder af "dansen" - kan se der var lidt at kigge på for især dig Henrik ;) Vi glæder os til at se, I opfører dansen for os når I kommer hjem :)
    Kan næsten ikke vente med at høre, hvornår I vender snuden mod DK. Vi savner jer alle og glæder os enormt meget til at hilse på Malthe.
    Ha' det godt.
    Knus Tante L & co.

    SvarSlet