søndag den 4. juli 2010

Dag 26 og 27 - Giradot

Prøver lige at kaste et indlæg afsted inden forbindelsen ryger igen!

Efter en lang tur på næsten 5 timer, ankom vi lørdag over middag til Giradot. Denne forlængede weekend indeholder en af de vigtigste helligdage herovre - vist noget med en helgen, noget dans og noget festival...? - så der var rigtig mange biler på vejene. Alene i det område, hvor vi holder ferie nu, forventer man 3-4 millioner gæster i løbet af weekenden! Ungerne klarede turen til ug med kryds og slange!!

På vejen ud af Bogota kørte vi igennem den allerfattigste del af byen. Her bor 2,5 millioner af byen ca 9 mill. indbyggere - og det kunne ses og lugtes!! Smoggen lå så tæt over bydelen, at vi troede det var tåget!
Da vi ankom til Hotel Tocarema kastede vi os straks i poolen. Vi nød det alle - ikke mindst børnene. De to store svømmer og dykker det bedste de kan og Malthe kaster sig frygtløs rundt i vandet. Man er dog nødt til at holde fast i ham, for han glider rundt.

Idag søndag startede med styrtregn! Virkelig meget!! Det har regnet hele formiddagen, så vi har hygget med film og spil på værelset efter at have indtaget morgenmaden fra roomservice. Frederik er desværre syg med feber, så han er ikke meget værd. Til middag klarede det op, så vi brugte et par timer ved poolen - Frederik dog mest på en solvogn pakket ind i håndklæder, mens tænderne klaprede af kulde. Efter en siesta og en panodil er han nu gået ned for at bade lidt sammen med Henrik, mens de to små sover middagsøvn.

Senere:
Efter badeturen gik Frederik helt kold, så vi spiste atter på værelset. Nu er drengene puttet, ens Andera og Henrik henter is ;-)
Lidt billeder fra de sidste par dage - og nej, jeg er ikke med på nogle af dem!

6 kommentarer:

  1. Glæder mig vildt til at se dig/jer/ham. Får I stade på torvet og så kan vi defilere forbi??

    SvarSlet
  2. God bedring til Frederik. Hvor lang tid tog det da at komme frem til hotellet? Dejligt at I lige får nydt nogle pool-dage, inden I skal retur til Bogota. Fortsat god ferie.
    Mange hilsner
    fra Cartagena, K+M+D

    SvarSlet
  3. Hæ hæ Heidi - jeg troede ellers det var dig med de rappe negle :-)
    Kh Mie

    SvarSlet
  4. Det lyder til I rigtig nyder livet og hinanden - skønt.
    Ungerne ser så glade ud og du (Heidi) ser også ud til at nyde livet henslængt på solvognen i din nye bikini ;) Kan ikke forstå F+A brokkede sig over at se dig i bikini :)
    Håber I får nogle gode dage i de skønne omgivelser.
    Knus Laila

    SvarSlet
  5. Hej
    Ser jo lige, at I havde skrevet at det tog 5 timer - det er jo næsten dobbelt så lang tid, som de sagde... puha, hvor en lang tur.
    kh fra Cartagena - igen...

    SvarSlet
  6. Troede da det var dig i den stribede....

    SvarSlet