torsdag den 1. juli 2010

Dag 23 - trille tommelfingre...


Vi har brugt hele dagen her på hotellet med at trille tommelfingre af kedsomhed!
Og hvorfor gjorde vi så ikke noget ved det??? Fordi vi ventede på et telefonopkald om dette:



Need we say more???? Vi har fået sentencia!!!!!!!!!!!!!!

Det betyder, at Malthemusen nu også juridisk set er vores for evig og altid!!
Det er helt vildt - bare 3 uger minus 1 dag efter vi fik ham i armene - meget usædvanligt for region Bogota! Vi havde egentlig indstillet os på at skulle være her i 7-8 uger, men denne gang gik det altså hurtigt modsat vores lange ventetid på Malthemusen.

Dagen idag:
Vi fik allerede i går at vide, at vi skulle blive her på hotellet idag, så de kunne få fat i os, da der var en vis chance for at vi ville få sentencia idag. Bevidst valgte vi ikke at dele denne oplysning med jer der læser med her, da dette jo er Colombia og her kan alting ske ;-))

Som sagt har vi siddet her på hotellet og været ved at gå til at spænding hver gang telefonen har ringet - og det gør den altså en del gange i løbet af en dag! Jeg var til frisøren med Frederik ( det kostede 21 kr!), og vi har på skift været ude at lege lidt med ungerne for at holde spændingen ud. Som dagen skred frem var vi ved at opgive håbet, og jeg besluttede kl kvart i fire, at der måtte en omgang Dunkin Donuts til - så fik vi da lidt ud af dagen :-)) Da de var hentet, gik vi i køkkenet for at spise og drikke kaffe/cola.

Vi havde kun lige sat tænderne i kagen, da Olga Lucia (hotellets navle) kom susende med et stort smil og sagde: " I'm looking for you Heidi - telephone!" Jeg greb straks telefonen og fik assistenten (Carolina) på ACs kontor her i Bogota i røret. "You have got sentencia. You need to hurry! You must sign now - a taxa will pick you up!" Efter et stort jubelbrøl smed vi, hvad vi havde i hænderne og gik på værelset for at finde pas og de papirer Henrik skulle have med.

Kort efter blev han hentet og så gik det ellers på to hjul, røv og albuer gennem Bogotas gader i myldretid! Carolina satte Henrik yderligere ind i tingene og forklarede blandt andet, at de faktisk havde lukket på dommerkontoret nu, men hun håbede at de ville få lov at komme ind. Det var vigtigt de nåede det, for kontoret ville været lukket i de kommende dage pga ombygning. Advokaten var lige i nærheden, så hun mødte dem i retten og ved at hive fat i forskellige folk, lykkedes det at få sat de nødvendige underskrifter og Malther er nu vores!!

Et par timer senere var Henrik tilbage med sentenciaen i 8 eksemplarer!!
Nu er der så tilbage at få lavet de sidste papirer. Fødselsregistreringen skal laves først, og det kan tage alt fra en time til flere dage at få den. Derefter colombiansk og dansk pas + et lille besøg hos ICBF. Vi ved derfor endnu ikke, hvornår vi er hjemme, men det bliver helt sikkert før den 28. juli - hvor vi ellers har billetter til. Vi er i kontakt med FDM Travel, men der er run på pladserne i flyet lige nu, så nu må vi se.

Vores planer om en tur til kysten hænger i en tynd tråd. Vi vil dog stadig gerne nå et par dage til varmen, men hvordan og hvornår det bliver, finder vi også først ud af imorgen.


17 kommentarer:

  1. Go' morn,
    Og et stort TILLYKKE med sentenciaen og hvad der deraf følger. Hvor dejligt at det indtil nu er gået så hurtigt - så måske I når at komme hjem til den danske sommer:-)
    Nyd den sidste tid derovre
    Mange hilsner
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Godmorgen og et kæmpestort tillykke med sentenciaen!!!

    Og hvor er det fedt, at tingene bare flasker sig for jer - endelig!!!

    Jeg håber altså for jer, at I når en tur ud til kysten, for det er kanon - men på den anden side, så er vejret faktisk ret okay her i DK lige nu :-))

    Fortsat god tur.

    Hilsen Eva

    SvarSlet
  3. HURRA, TILLYKKE :D Hold da op, det er gået hurtigt - hvor er det dejligt for Jer :)
    KH, Metteline

    SvarSlet
  4. STORT TILLYKKE med Sentencia. Det er da helt forrygende så hurtigt det er gået. Hvilken ret nummer I har haft?? Det må være fedt at nå det inden de ændre pas-system.
    Held og lykke med det sidste parpir nusseri!!
    -og JA sommeren og silkeborg er helt fantastisk lige nu!!
    kh Anne

    SvarSlet
  5. Sådan - hvor er det fantastisk.
    Håber de sidste papirer går som en leg, og der er plads på et fly i den nærmeste fremtid.
    Glæder mig enormt til at se jer alle igen og hilse på Malthe-musen.
    Stort kram
    Tante L

    SvarSlet
  6. Kæreste Heidi og familie
    Hvor VILDT !!!! HURRA og MEGA STORT TILLYKKE med Sentencia :-)))))
    Ih hvor det glæder mig at noget endelig gik overraskende hurtigt for jer - sidder lige og tænker - hold kæft hvor var det godt i kom til en anden region

    Held og lykke med det sidste papirarbejde - billet flytninger osv.

    Hyg jer
    kh Anette

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med sentencia - det er da helt vildt hurtigt!! Håber de sidste papirer bliver lavet færdige i et ruf!!
    Hvilken ret i Bogota kan dog klare en sag så hurtigt?!?!
    Fortsat godt ophold!!

    KH Karina
    (Pisingos-venter)

    SvarSlet
  8. Hurraaaa og tillykke. Det er bare skønt, at I endelig kunne få følelsen af, at noget kan ske før ventet.

    Kh Vivian

    SvarSlet
  9. Wauv!!!
    Stort tillykke.
    Fantastisk at det også kan gå hurtigt.
    Forhåbentlig kan I snart begive jer til kysten inden I haster hjem til sommervarmen i Danmark ;-)

    kh
    May-Britt

    SvarSlet
  10. Hold da op, det var hurtigt!! :-) STORT tillykke med sentenciaen - nu er Malthemusen jo helt og aldeles Jeres!! :-) Nyd den sidste tid derovre!! :-)

    Kh

    Lene

    SvarSlet
  11. Stort TIL LYKKE fra Aabenraavej - vi glæder os rigtig meget til at I kommer hjem alle sammen.

    Så kan vi jo også endelig se vores nye lille "fætter" live/for real!

    Skønt at tingene flasker sig for jer.

    De kærligste hilsener fra os fire :-) hip hip hurra

    SvarSlet
  12. Der er kun en ting at sige.
    TILLYKKE

    Hilsen Morten Bay Dahl.

    SvarSlet
  13. Kære Heidi og Co.

    Tusind gange tillykke med Sentencia, det var da vildt hurtigt!!!! Nu kan I glæde jer over snart at gense DK. Så må I jo bare nyde den sidste tid i Colombia.
    Og endnu en gang tak for at jeg måtte følge jer på jeres livs rejse nr. 3.

    KH
    Katja

    SvarSlet
  14. Et KÆMPE stort tillykke med sentenciaen. Det var da godtnok hurtigt, når nu i er i Bogota.

    Krydser fingre og tæer for at i kan komme tidligere hjem end forventet, selvom jeg vil savne den daglige saltvandsindsprøjtning fra Colombia og også dine finurligheder, Heidi :-D

    Kh
    Maj-Brit (mvm fra zonen)

    SvarSlet
  15. Tillykke med sentencia - og der er lige så varmt i DK, så kom I bare hjem i stedet for en tur til kysten :-)
    Kh Mie

    SvarSlet
  16. Æv æv æv.... det duer ikke! Det var jo meningen I skulle tage imod os i Bogota om 2-3 uger. Nå, men tillykke alligevel :o)
    Tanja

    SvarSlet
  17. wauw.... hvor gik det hurtigt for jer denne gang. Stort tillykke med sentenciaen og dermed Malthe.

    Håber I vil nyde de sidste dage i Colombia, med eller uden en tur til kysten, inden I vender snuden mod DK.

    Hvor har det været skønt at følge jeres tur efter Malthe, jeres oplevelser af Colombia og de skønne billeder. Hvor er det nogle dejlige og smukke børn I har. Tusinde tak for det.

    kh Louise

    SvarSlet