tirsdag den 6. juli 2010

Dag 28 - Satans myg!!

Så er sidste dag i Giradot ved at være forbi. Vi har haft 3 dejlige dage her - det var den helt rigtige beslutning at tage på daseferie inden hjemrejsen. Alle har nydt solen, varmen og poolen - eneste minus har været de SATANS myg, som bare storelsker mig! Jeg får nærmest en allergisk reaktion, når de stikker mig - hæver op og klør som sindsyge, samtidig med at de væsker lidt. Jeg smører, dupper, køler, sprayer og æder anithistamin som var det slik, men lige lidt hjælper det. Sig endelig til, hvis der er nogen er kender et effektivt hold-myg-væk-middel, det må gerne være giftigt - bare det virker!! ;-))

Frederik har det heldigvis bedre. Han spiser atter lidt og har da også være i poolen noget af dagen. Andrea har ligget der hele dagen. Hun trænger i den grad til at komme hjem nu - hun har et stort socialt behov, så det er tydeligt hun savner legekammerater. "Hørelsen" virker ikke så godt på hende ,og det giver desværre lidt konflikter indimellem. Hun tæller nu nætterne til vi skal hjem ;-))
Hvordan kom hun til at se sådan ud??

Malthe har klaret turen hertil supergodt! Han er glad og godt tilpas, som han plejer. Heller ikke søvnen har været påvirket. Han virker til at være godt tilpas, bare han er i vores selskab. Han er lidt morsyg lige nu - så det er jo rigtig dejligt :-))
I denne stilling sov Victor-hunden også tit!

Henrik sluttede turen hertil med at indtage dette til aftensmad:

400 gr kød med ristede løg!!!
Vi stopper IKKE for at komme på toilettet på vejen hjem. Han må holde sig det skarn!!


Vi bliver hentet imorgen ved 9-tiden og håber så, at turen hjem ikke tager længere tid end de forventede 2,5 - 3 timer. Vi har en del vi skal nå. Mangler at købe lidt småting,  vil gerne have fat i Malthes fulde journal fra ICBF, de store drenge har et hængeparti med guldmuseet og så vil Andera og jeg gerne have manicure og Henrik en pedicure!! Nu må vi se, hvad vi når. Onsdag formiddag skal vi have dansk pas og så skal vi lidt ekstra tidligt i lufthavnen,  i håbet om at få en lift til Malthe - det har FDM desværre ikke kunnet skaffe.

Der er brev fra Malthe og en opdateret ønskeseddel, til de der har bedt om det, i menuen "Sider" til højre her for.

7 kommentarer:

  1. Når du reagerer så kraftigt på de myg, så er eneste effektive middel at opholde dig lang tid i området. Herved vænnes kroppen til det - og de store mygstik blive bagefter til små stik som går væk af sig selv i løbet af et par minutter.
    Et andet tip kunne være at tage mig med - jeg er nemlig en myggemagnet... så ville de sikkert hoppe på mig i stedet for på dig...
    Og dyb respekt for Henrik over at spise 400g rødt kød - min mave ville gå helt amok :-)
    Nu lakker turen mod enden - jeg er allerede begyndt at få store abstinenser ifht. at følge henterejse... men I er jo bare glade for komme hurtigt hjem. Sommeren i DK er skøn, så I kan godt glæde jer.
    Kh Mie

    SvarSlet
  2. Hav en rigtig god tur hjem - håber det lykkes for jer at få en lift, det er bare guld værd.

    Har den bøf nået at vende panden???

    SvarSlet
  3. Hej Heidi

    HÅber i alle får en fantastisk tur hjem.

    mvh
    Désirèe

    SvarSlet
  4. Hej igen Heidi

    Jeg har lige læst jeres rejseplan.
    Jeg kan desværre ikke komme og vifte med flag i lufthavnen, men håber vi ses til efteråret på cafè her i Silkeborg.

    mvh
    Désirée

    SvarSlet
  5. Hej alle 5!

    Så er det snart tid til at pakke kufferterne og vende næsen hjemad :-))

    Der er ingen tvivl om, at I har haft endnu en fantastisk dejlig tur til det andet af vores skønne hjemlande, og nu skal I tilbage til en hverdag med nye oplevelser som en familie på 5 jo helt sikkert får!

    Rigtig god tur hjem.

    Vi kan desværre ikke komme i lufthavnen, men glæder os rigtig meget til at se jer alle igen i Silkeborg.

    Hilsen de fire i Virklund

    SvarSlet
  6. Igen i dag skønne skønne billeder af jeres dejlige guldklumper
    Sødt sovebillede af Malthemusen - du kunne jo have sparet Junosengen og puttet ham i en hundekurv ;)

    Forstår ikke hvis Henrik kunne holde sig hele vejen tilbage til Bogota - hold da kæft et stykke råt kød....men Jan er misundelig!

    Nu varer det ikke længe før jeres fantastiske rejse er slut - vi glæder os til at hilse på det sidste skud på stammen og lære ham at kende når han er klar til det.
    Ha' en rigtig god rejse.

    Kram herfra
    Tante L

    SvarSlet
  7. HAlløjsa
    GOD TUR HJEM!!!
    Vi glæder os helt vildt til at se jer alle fem!
    Godt lille Krogh får noget rødt kød! Det er ham vel undt, og ligger sikkert godt i maven. Malthe er da også skøn når han ligger som er "hund", dog er han meget skønnere end Victor-hunden... (ja håber det går Heidi).
    Andrea... som ventet med lækker hår og solbriller. Forresten sikke en rytme den tøs har.
    Dejligt, at Frederik er ved at være rask igen, så er det nu noget rarere at rejse.
    Ses om 44 ½ time...

    Knus fra tante 3 og familie

    SvarSlet