Dag 13 - Barbecue i regnvejr

Idag havde vi bestemt, at vi ville gå en tur op til søndagsmarkedet i Santa Barbara. Allerede fra morgenen af silede det ned og modsat de fleste andre dage, ændrede vejret sig ikke ved middagstid, så vi måtte blive hjemme. Vi var ret trætte af at det regnede sådan, når nu det var søndag og bilfri det meste af dagen.

Heldigvis var der idag noget lidt andet på programmet til frokost idet vi var inviteret til barbecue i haven. Dette var dog også i fare for at blive aflyst pga vejret, men personalet traf en rask beslutning og flyttede grillen ind i havestuen! Det viste sig dog hurtigt, at vi ville blive "røgforgiftede" af det, så grillen blev flyttet ud i regnen. Spiseborde og stole blev sat ind i tv-stuen, så vi kunne se Brasilienskampen mens vi spiste, så der var rigtig lagt op til storhygge!

Mens vi ventede på maden, blev der serveret sangrilla og snacks og pludselig dukke et lille 3-mands orkester op og så blev der ellers budt op til dans i uldsokker og sandaler!! Det var superhyggetlig og alle morede sig. Da dansen var slut, blev der serveret lækker kød fra grillen med ostegratinerede bananer, salat og kartofler til.

Resten af dagen er gået med mindre end lidt og så lidt pakning til de næste par dage, som vi tilbringer i Villa de Leyva.

Dag 12 - sejr!!

Vi har ikke lavet en fløjtende fis i dag! Trængte til det oven på dagen igår.

En lille gå tur i formiddag er hvad det er blevet til. Vi skulle  finde et par bukser eller to til Malthe, der er for lille og for tynd til de bukser vi har med i str. 74 - det lykkedes desværre ikke.

Eftermiddagen blev selvfølgelig brugt til den nervepirrende landskamp mellem Danmark og Cameroun, i godt selskab med nordmænd og svenskere. Det er rigtig hyggeligt og vi spiller gerne på et par kampe om ugen. Idag var det mig og morfar der delte puljen på hele 20000 pesos (60 kr!)

Sejren  har vi fejret her til aften med en kæmpe kage!

Dag 11 - Indianer og Andesbjerge

Lad mig starte med at sige, at det vi oplevede idag på ingen måde kan gengives fyldestgørende i hverken tekst eller på billeder. Det har været en helt igennem fantastisk tur!!

Vi blev fra morgenen af hentet af Jorge Rico, der skulle være vores guide og chauffør til Laguna Guatavita. Straks vi satte os i bilen begyndte han at fortælle. Det viste sig, at han er lidt af en gammel hippie, der brænder for miljøet og ikke mindst træer. Hele dagen fortalte han om alle mulige forskellige træer, han har plantet rundt omkring. Han spurgte om det var okay, at vi kørte forbi hans hus for at hente et par træer, som skulle plantes oppe ved Guatavita. Det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til.

Jorge Rico var supergod til at fortælle om det vi kom forbi, men det kom som lidt af en overraskelse, da han sagde, at han ville tage os med op at besøge et lille indianersamfund. Det havde vi ikke aftalt på forhånd, men vi sagde selvfølgelig ikke nej.  Han fortalte, at det drejede sig om en lille gruppe af folk der nedstammede fra de indianere, der oprindeligt levede i Colombia, men som stort set var blevet udryddet efter spaniernes indtog. De ville nu i deres lille samfund, forsøge at genindføre nogle af de oprindelige traditioner, planter,  holdninger mm. De mødes derfor hver weekend - børn, voksne og ældre - for at dyrke dette.

Efter godt halvanden times kørsel kom vi til en lille landsby, hvorfra vi kørte videre op i bjergene. Vi endte ad små hullede grusveje, så vi blev rystet godt igennem, da bilen ikke just var af nyere dato! Pludselig stoppede han bilen ved foden af en lille skrænt og sagde, at det var her vi skulle op. Det havde netop regnet og der var hverken lavet trapper eller lagt sten på det første stykke, så det var meget glat, men vi begyndte opstigningen. Vi skulle ikke så langt inden vi kom til det første lille hus på deres jord.

Det var en lille skolestue, hvor børnene blev undervist i kultur og traditioner. Derfra gik vi videre op til et lille værksted, for at ende oppe i deres ceremonihytte, hvor der var tændt bål. Vi blev inviteret ind i hytten, hvor indianeren Nestor fortalte om kulturen og deres arbejde for at genopbygge den indianske kultur og lære børnene om dette. I hytten blev vi budt på en særlig te, der var meget velsmagende. Jeg ventede dog uden for hytten, da Malthe ikke skulle ind i det røgfyldte lokale, og gik derfor også glip af, da morfar røg gennem bænken og i mørket måtte hives op at indianeren og guiden!!

Uden for ceremonihytten var der en lille hytte, der skulle symbolisere en livmoder. Den brugte de til at udrenselsesceremonier. Der kunne sidde 36 personer på hug derinde af gangen, og når der så blev lagt varme sten derind fungerede det som en slags sauna, hvori de kom af med alle deres "dårligdomme". Nestor fortalte om planterne, hvad de blev brugt til og vi smagte også på en meget syrlig  plante, man bruger til at rense svælget med.

På vej ned igen forsøgte vi at holde balancen på de våde sten og den glatte mudrede jord, og det gik da også fint for alle - lige indtil vi var næsten nede, hvor en af os røg i jorden. Guess who??? Der skete der absolut ingenting!

Vel nede igen var det tid til at give en tålmodig Malthe noget mad. Han klarede turen med bravur i bæreselen hos Henrik.Mens han fik mad blev vi budt et blad, som vi skulle tygge lidt på. Det viste sig at være coca! Ikke Cola, men det der, hvis man blander det med alverdens andre stoffer, bliver til kokain! Skal dog understrege at ingen af os blev det mindste påvirkede, og vi spyttede da også hurtigt ud igen.

Som sagt er det umuligt at gengive alt det han fortalte og ikke mindst syn, lugte og smagsindtrykkene, men en stor oplevelse var det!!

Derfra kørte vi ned i landsbyen, hvor vi spiste frokost på en meget lokal restaurant. Maden var fin, men for en "hystella" som mig, er det var det ikke lige sagen at spise der, man ved jo aldrig hvad det er de serverer! Jeg fik dog lidt ris.

Nu var det så tid til det, der oprindeligt var målet for turen, nemlig Laguna Guatavita. Lagunen ligger oppe i 2900 meters højde og menes at være skabt i en tidligere vulkan eller efter et meteornedslag. Indianerne brugte lagunen til at ofre til moder jord. Høvdingen sejlede ud midt i søen og ofrede guld og andre mineraler, mens stammefolkene stod rundt på skrænterne og festede. Desværre kom dette ritual spanierne for øre, så da de kom til Colombia i 15-1600 talllet gik de på jagt efter guldet. De sprængte et hul i bjerget, så der opstod en kløft, hvorfra vandet kunne løbe ud. På den måde fik de mulighed for at komme ned i søen og hente guldet op og bringe det til Spanien. De har i alt 3 gange - senest i år 1900 - at hentet guld der. Idag er det meste dog tilbage på guldmuseer i Colombia. Man mener der i alt har været 34000 stykker guld - de 11000 er idag på guldmuseet i Bogota og det andet på de 7 andre guldmuseer i landet.

For at komme op at se lagunen skulle vi igennem rester af urskov ad smalle stier op til 3100 meters højde. Vi blev undervejs fortalt  om vegetationen og så blandt andet vilde orkidéer. Det var en hård tur, men absolut det hele værd. Vi måtte hive efter vejret mange gange og holdt en del pauser..Jeg tror nok guiden synes, vi var lidt sløve ;-))

Men op kom vi efter en spændende tur og  udsigten fra toppen var ubeskrivelig - se bare billederne.

Da vi kom ned igen skulle vi lige se nogle af de træer, som Jorge Rico havde fået plantet i området - træer som oprindeligt stammer fra Colombia. Man forsøger at komme af med al vegetation indbragt fra andre kontinenter, for også at føre dette område tilbage til det oprindelige, som en lille national park.

                              
Billedkommentar: Miniorkidée.
 
Efter en lang, men superdejlig dag, rumlede vi to timer tilbage til Bogota i skrammelbussen - alle godt smadrede.

Dag 10 - Forsvareren for mindreårige

Idag har vi haft Malthemusen en uge. Og hvilken uge!

Det er gået over alt forventning og Malthe er den skønneste dreng man kan forestille sig! Helt igennem HELE ventetiden værd!! Vi er så glade for ham alle sammen, og kunne på ingen måde have ønsket os en bedre lillebror! Vi er dybt, dybt taknemmelige for at lige netop vi fik lov at blive hans forældre!

Som en del af processen herovre, skal man en uge efter overdragelsen til et interview hos forsvareren for mindreårige. Formålet er at tilkendegive, at man ønsker at fortsætte adoptionen og at selve sagen skal gå i gang.

Modsat de 2 tidligere gange vi har været her, var interviewet idag noget mere dybdegående. De spurgte en del ind til reaktioner og følelser hos os alle 5. Børnene blev direkte adspurgt, hvordan de havde det med Malthe og om de følte jalousi. Det hele foregik på en afslappet og behagelig måde. Vi svarede selvfølgelig efter bedste evne og både psykologen og forsvareren så da også vældig tilfredse ud.

Imorgen får vi så besked om, hvilken ret vi er end i. Der er mere end 20 - nogle hurtigere end andre. Vi forventer dog stadig ikke at være hjemme før til august. Dels pga de nye pasregler, som vi har omtalt tidligere, men også fordi der på søndag er anden runde af præsidentvalget, og er det dommere der skal tælle stemmer op, hvilket tager deres tid mindst en uge efter valget, og der dermed ikke er tid til andre sager som fx adoptioner.

Da interviewet var slut skulle vi overrække forsvareren en gave - var der nogen der sagde bestikkelse? ;-)) Vi har ikke tidligere oplevet, at de obligatoriske gaver man skal give, er blevet åbnet mens man er tilstede, men det gjorde den idag. Vi havde købt en glaskugle fra Yerst Glas i Silkeborg og den vakte heldigvis stor begejstring. Vi havde også købt en gave og skrevet et kort til plejemoderen, hvor vi takkede hende for den store omsorg hun tydeligvis har givet Malthe. Håber de giver den videre til hende.

Resten af dagen er gået med at planlægge nogle ture vi skal nå at på inden momserne tager hjem.

Dag 9 -

Så gik endnu en dag.

I formiddag havde vi bestilt en massør til at løsne op i de efterhånden noget spændte muskler. Man kan godt mærke, at man ikke er vant til at slæbe rundt på sådan en lille fyr i bæresele og på armen, på trods af at han kun vejer små 9 kilo. Det var virkelig velvære for krop og sjæl. Aldrig før har vi fået masseret tæer og ører - foruden resten af kroppen selvfølgelig. Da hun fik sat den hvide hvals lår i svingninger, var det lige før hele huset rystede - men godt det var det!

Efter frokost gik vi igen en tur i parken. Malthe har været lidt "utilbens"og vi andre trængte også til at komme ud at røre os lidt. Vi havde en hyggelig stund i parken inden vi begyndte at gå hjemad.

Malthe har idag ændret lidt "stil", når han skal sove. Præcis som både Frederik og Andrea gjorde en overgang, vil han ikke overgive sig til søvnen. Henrik brugte en rum til på at få ham til at sove i formiddag, og da vi gik hjem fra parken i eftermiddag, duede hverken bæresele eller klapvogn, så han faldt skrigende i søvn i sin mors arme. En reaktion som er helt naturlig omend lidt bøvlet for mor og far ;-)))

I dag fik endnu en dansk familie her på hotellet overdraget deres barn. Skønt at se dem komme tilbage på hotellet - minderne fra for bare en uge siden væltede frem og tårerne ligeså.

Imorgen skal vi til forsvareren for mindreårige for at bekræfte at vi SELVFØLGELIG vil beholde Malthemusen.

Dag 8 - Wellness

Dagens program bestod i en tur til Unicentro, for at finde et par sko til Malthe, der nu er så stabil på benene at han har brug for et par rigtige sko. Inden vi nåede at komme afsted fra Halifax, kom der dog lige endnu en vigtig ting på listen, da jeg glemte, at jeg havde sat flasker over at koge - med dette resultat!!!:

Vi afmeldte frokosten her i huset og spiste i stedet en burger hos El Corral i Unicentro. Malthe fik sin pommes frites debut - som han tydeligvis nød:

 Det samme gjorde mormor:

Jagten på sko eller sandaler, var dog noget af en udfordring, da Malthe kun bruger str. 19. Til sidst fandt vi dog et par lækre sko i Zara. Det skal blive dejligt at komme hjem til et velassorteret udvalg - barnet skal jo have noget at vælge imellem :-).

Mormor og jeg havde fra morgen af bestilt manicure og pedicure. Vi fik besøg her på hotellet af en sød spansk pige, der brugte 2!!! timer på at få mig til at ligne en million på hænder og fødder. Det var hårdt tiltrængt med lidt behandling og damen udstødte da også en høj lyd, da hun først så mine hæle! ;-))
Andrea var meget begejstret og sagde, at nu manglede jeg bare at få højhælede sko på, så var jeg en rigtig fin dame! Hun fik efterfølgende også ordnet sine hænder, til stor begejstring. Vi fik behandling i hen ved 3 timer og måtte hoste op med den nette sum af 40000 pesos ( 120 kr.) - en behandling der i Danmark ville have kostet  1000kr. Vi valgte dog at give hende lidt ekstra. Imorgen kommer hun tilbage for at behandle mormor og så overvejer vi også lige om vi skal voksbehandles på et tidspunkt!
Nedenstående billeder er ikke for sarte sjæle!!!

Men se så bare her: