fredag den 18. juni 2010

Dag 10 - Forsvareren for mindreårige

Idag har vi haft Malthemusen en uge. Og hvilken uge!

Det er gået over alt forventning og Malthe er den skønneste dreng man kan forestille sig! Helt igennem HELE ventetiden værd!! Vi er så glade for ham alle sammen, og kunne på ingen måde have ønsket os en bedre lillebror! Vi er dybt, dybt taknemmelige for at lige netop vi fik lov at blive hans forældre!

Som en del af processen herovre, skal man en uge efter overdragelsen til et interview hos forsvareren for mindreårige. Formålet er at tilkendegive, at man ønsker at fortsætte adoptionen og at selve sagen skal gå i gang.

Modsat de 2 tidligere gange vi har været her, var interviewet idag noget mere dybdegående. De spurgte en del ind til reaktioner og følelser hos os alle 5. Børnene blev direkte adspurgt, hvordan de havde det med Malthe og om de følte jalousi. Det hele foregik på en afslappet og behagelig måde. Vi svarede selvfølgelig efter bedste evne og både psykologen og forsvareren så da også vældig tilfredse ud.

Imorgen får vi så besked om, hvilken ret vi er end i. Der er mere end 20 - nogle hurtigere end andre. Vi forventer dog stadig ikke at være hjemme før til august. Dels pga de nye pasregler, som vi har omtalt tidligere, men også fordi der på søndag er anden runde af præsidentvalget, og er det dommere der skal tælle stemmer op, hvilket tager deres tid mindst en uge efter valget, og der dermed ikke er tid til andre sager som fx adoptioner.

Da interviewet var slut skulle vi overrække forsvareren en gave - var der nogen der sagde bestikkelse? ;-)) Vi har ikke tidligere oplevet, at de obligatoriske gaver man skal give, er blevet åbnet mens man er tilstede, men det gjorde den idag. Vi havde købt en glaskugle fra Yerst Glas i Silkeborg og den vakte heldigvis stor begejstring. Vi havde også købt en gave og skrevet et kort til plejemoderen, hvor vi takkede hende for den store omsorg hun tydeligvis har givet Malthe. Håber de giver den videre til hende.


Resten af dagen er gået med at planlægge nogle ture vi skal nå at på inden momserne tager hjem.

5 kommentarer:

  1. Kan dælme godt forstå I fryder jer over at være blevet Malthes familie - han er godt nok også lækker. Det er bare skønt at se som han bliver mere og mere livlig på billederne.

    Kh Vivian

    SvarSlet
  2. Så sidder man her igen med vand i øjnene:-) Kan godt forstå I er glade og har sagt JA til Malthe. Han ser bare så sød og dejlig ud. Glæder mig til at lære ham at kende.Men vi kommer jo til at vente noget tid inden vi ser jer igen.
    Kh Lone

    SvarSlet
  3. Så er jeg tilbage - Hvor er han SKØN Heidi - hold da op, hvor ser I bare godt ud sammen alle 5!!!
    Kh Mie

    SvarSlet
  4. Hvor ER han skøn;-))
    Dejligt med lidt Colombialæsning igen, tak fordi vi må være med.
    Kristina

    SvarSlet
  5. Hvor ER han skøn. Det er I andre også;-)))

    Dejligt, Vi må læse med, jeg nyder den daglige Colombialæsning:-))

    Kristina

    SvarSlet