onsdag den 16. juni 2010

Dag 8 - Wellness

Dagens program bestod i en tur til Unicentro, for at finde et par sko til Malthe, der nu er så stabil på benene at han har brug for et par rigtige sko. Inden vi nåede at komme afsted fra Halifax, kom der dog lige endnu en vigtig ting på listen, da jeg glemte, at jeg havde sat flasker over at koge - med dette resultat!!!:

Vi afmeldte frokosten her i huset og spiste i stedet en burger hos El Corral i Unicentro. Malthe fik sin pommes frites debut - som han tydeligvis nød:
 Det samme gjorde mormor:

Jagten på sko eller sandaler, var dog noget af en udfordring, da Malthe kun bruger str. 19. Til sidst fandt vi dog et par lækre sko i Zara. Det skal blive dejligt at komme hjem til et velassorteret udvalg - barnet skal jo have noget at vælge imellem :-).

Mormor og jeg havde fra morgen af bestilt manicure og pedicure. Vi fik besøg her på hotellet af en sød spansk pige, der brugte 2!!! timer på at få mig til at ligne en million på hænder og fødder. Det var hårdt tiltrængt med lidt behandling og damen udstødte da også en høj lyd, da hun først så mine hæle! ;-))
Andrea var meget begejstret og sagde, at nu manglede jeg bare at få højhælede sko på, så var jeg en rigtig fin dame! Hun fik efterfølgende også ordnet sine hænder, til stor begejstring. Vi fik behandling i hen ved 3 timer og måtte hoste op med den nette sum af 40000 pesos ( 120 kr.) - en behandling der i Danmark ville have kostet  1000kr. Vi valgte dog at give hende lidt ekstra. Imorgen kommer hun tilbage for at behandle mormor og så overvejer vi også lige om vi skal voksbehandles på et tidspunkt!
Nedenstående billeder er ikke for sarte sjæle!!!
Men se så bare her:

5 kommentarer:

  1. Åh nej med sutteflaskerne - en svensk familie gjorde præcist det samme da vi boede på Halifax. Nu må I overbevise Olga om at køkkendamerne må stå for flaskekogningen af hensyn til sikkerheden :-)

    Hvor I får oplevet meget - dejligt at læse om. Mon I har opdaget Crepes & Waffles i Park 93 endnu :-)

    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  2. det ser ud til at du er blevet en rigtig "mor til 3" - glemmer sutterflaskerne - tiltrængt wellness - hæle som en "hval".... kh tante 2

    SvarSlet
  3. Hvor jeg dog elsker Andreas udtryk på det billede hvor hun overvåger dig få manicure - er sikker på hun tænker noget i regning af: "Hvor bliver min mor fin, en rigtig dame". Og selvfølgelig skal du lufte dine fine fødder i et par stiletter - hvad ellers!
    Kh Tante L

    SvarSlet
  4. SKO?? Han skal da have et par fodboldstøvler.
    Hilsen Morten Bay Dahl.

    SvarSlet
  5. Jeg nyder også meget at læse dine dejlige beskrivelser og billeder af jeres oplevelser.

    Må nok sige at mor og datter er blevet fine. Men Heidi, jeg synes det er fint du fortsætter på dine flade - så jeg fortsat kan nyde Andreas beundring når tante Lone kommer i de høje hæle;-)Kh Lone

    SvarSlet