torsdag den 17. juni 2010

Dag 9 -

Så gik endnu en dag.

I formiddag havde vi bestilt en massør til at løsne op i de efterhånden noget spændte muskler. Man kan godt mærke, at man ikke er vant til at slæbe rundt på sådan en lille fyr i bæresele og på armen, på trods af at han kun vejer små 9 kilo. Det var virkelig velvære for krop og sjæl. Aldrig før har vi fået masseret tæer og ører - foruden resten af kroppen selvfølgelig. Da hun fik sat den hvide hvals lår i svingninger, var det lige før hele huset rystede - men godt det var det!

Efter frokost gik vi igen en tur i parken. Malthe har været lidt "utilbens"og vi andre trængte også til at komme ud at røre os lidt. Vi havde en hyggelig stund i parken inden vi begyndte at gå hjemad.


Malthe har idag ændret lidt "stil", når han skal sove. Præcis som både Frederik og Andrea gjorde en overgang, vil han ikke overgive sig til søvnen. Henrik brugte en rum til på at få ham til at sove i formiddag, og da vi gik hjem fra parken i eftermiddag, duede hverken bæresele eller klapvogn, så han faldt skrigende i søvn i sin mors arme. En reaktion som er helt naturlig omend lidt bøvlet for mor og far ;-)))

I dag fik endnu en dansk familie her på hotellet overdraget deres barn. Skønt at se dem komme tilbage på hotellet - minderne fra for bare en uge siden væltede frem og tårerne ligeså.

Imorgen skal vi til forsvareren for mindreårige for at bekræfte at vi SELVFØLGELIG vil beholde Malthemusen.

1 kommentar:

  1. Årrhh, jeg er fuldstændig solgt til den lille fyr og hvilket fantastisk billede af far/søn. Hvor er han dejlig....altså Malthe;-);-)
    Gittom (Zonen)

    SvarSlet