mandag den 21. juni 2010

Dag 13 - Barbecue i regnvejr

Idag havde vi bestemt, at vi ville gå en tur op til søndagsmarkedet i Santa Barbara. Allerede fra morgenen af silede det ned og modsat de fleste andre dage, ændrede vejret sig ikke ved middagstid, så vi måtte blive hjemme. Vi var ret trætte af at det regnede sådan, når nu det var søndag og bilfri det meste af dagen.

Heldigvis var der idag noget lidt andet på programmet til frokost idet vi var inviteret til barbecue i haven. Dette var dog også i fare for at blive aflyst pga vejret, men personalet traf en rask beslutning og flyttede grillen ind i havestuen! Det viste sig dog hurtigt, at vi ville blive "røgforgiftede" af det, så grillen blev flyttet ud i regnen. Spiseborde og stole blev sat ind i tv-stuen, så vi kunne se Brasilienskampen mens vi spiste, så der var rigtig lagt op til storhygge!

Mens vi ventede på maden, blev der serveret sangrilla og snacks og pludselig dukke et lille 3-mands orkester op og så blev der ellers budt op til dans i uldsokker og sandaler!! Det var superhyggetlig og alle morede sig. Da dansen var slut, blev der serveret lækker kød fra grillen med ostegratinerede bananer, salat og kartofler til.


Resten af dagen er gået med mindre end lidt og så lidt pakning til de næste par dage, som vi tilbringer i Villa de Leyva.

2 kommentarer:

  1. Hej Frederik

    Da jeg strandede på Kreta, skylder jeg nogle timer, så derfor er jeg i dag vikar en time for din kusine Rikke. Hun har vist mig jeres hjemmeside og dejlige billeder af jer med jeres nye lillebror. Hvor er han bare sød, og man kan se, at du er rigtig glad for ham. Når jeg kommer hjem, vil jeg ind og læse jeres dagbog, og så kan jeg jo fortælle klassen det i morgen. Vi savner dig i klassen, men ved at du oplever en masse, som vi glæder os til at høre om efter sommerferien. Stor hilsen til jer alle 5.

    knus din lærer Jeanette Glerup

    SvarSlet
  2. Lækker mad! Hvad er det for et sted I skal til? Ser helt vildt fedt ud på linket - kører I dertil?
    Kh Mie

    SvarSlet