Forventningsfulde kørte vi imorges fra Bogota  mod Ville de Leyva, hvor vi ville tilbringe et par nætter inden vi  onsdag skulle returnere til Hotel Halifax.
Villa de  Leyva ligger 180 km fra Bogota, men turen tager næsten 4 timer, da man  kører i bjergene. Turen herop var fantastisk smuk. Først meget frodigt  landskab, senere med golde bjerge. Vi gjordeogså holdt ved et sted, hvor det i sin tid lykkedes colombianerne at erobre deres land tilbage fra Spanien.  Børnene opførte sig alle eksemplariske  i bilen, så køreturen var en ren fornøjelse.
Da vi nåede  hotellet hørte fornøjelsen til gengæld op. Her er regnfuldt og  værelserne driver af fugt. Vi blev enormt skuffede, men forsøgte at finde  det gode humør og var overbevist om, at det nok bare var sulten, der var  skyld i de indre frustrationer. Af stenbelagte gader begav vi os ned  til torvet, hvor vi ville spise en pizza. Vi regnede med at kunne bruge  klapvognen noget af vejen, men det var ganske umuligt. Vejene er så  ujævne her, at Malthe ganske enkelt ville ryge ud af vognen.
Vi fandt  et spisested og fik bestilt mad og drikke, som vi indtog under et halvtag med udsigt til  silende regn. Vand og mudder flød i gaderne og pizzaerne var heller ikke  for gode. Til gengæld var der masser af myg, så vi fik masser af stik!  Da det stilnede af fik vi handlet lidt og gik tilbage på hotellet.
Modløsheden var ikke blevet mindre. Her var koldt og fugtigt og vi kunne ikke lade  Malthe lege på gulvet. Han ville i øvrigt også kun sidde på arm, lidt  utryg ved det nye sted. Utrygheden skulle nok blive bedre, men når han  ikke kunne komme ud at røre sig efter mange timer i bæreselen, så duede  det bare ikke.  Vi var noget i vildrede, kede af det og skuffede over at  det, der skulle være 3 hyggelige dage i spændende omgivelser, var alt  andet end hyggeligt og rart. 
Efter lidt snak frem og tilbage mellem Henrik og  jeg, har vi nu besluttet, at vi vil tager hjem igen i morgen eftermiddag efter  lidt sightseeing. Vi kan ganske enkelt ikke byde Malthe disse  omgivelser, han vil uden tvivl blive syg, hvis vi bliver. Vi har kort overvejet at skifte hotel, men vejrudsigten lover desværre regn igen imorgen, så det er hurtigt droppet igen. De 2 store kan sagtens klare det, og vi har da også haft en  hyggelig aften efter Malthe var puttet, men vi må først og fremmest  tænke på ham. Vi har fået fin service her, der har tilbudt os alt muligt for at få os til at blive – men uanset hvad de gør for  os, ændrer det ikke ved at fugt, regn og ufremkommelige gader, gør  stedet uegnet her og nu.
Vi har derfor meddelt Halifax at vi er tilbage igen imorgen og vi har netop bestilt en bil til at hente os.
Øv for en nedtur....
Lidt billeder fra turen herop:
Og fra regnvejret:
og endelig lidt fra i aften: (Bemærk hvordan lyset genspejles i al vandet!)
Vi har derfor meddelt Halifax at vi er tilbage igen imorgen og vi har netop bestilt en bil til at hente os.
Øv for en nedtur....
Lidt billeder fra turen herop:
Og fra regnvejret:
og endelig lidt fra i aften: (Bemærk hvordan lyset genspejles i al vandet!)
 
Det var da en sur omgang, men det ser ud til på det sidste billede, at I trods alt går med fred i sindet (tænker her på korset lige over jer....) :-))
SvarSletEva