Dag 18 - Besøg i Suba

Fredag besøgte vi en børnehave og et privat hjem i bydelen Suba i Bogotá. Vi var afsted sammen med den anden danske familie her på hotellet, og var af Helena blevet bedt om at købe mælkepulver, kakao og lidt slik med til de 47 børn, der går i børnehaven.

Børnehaven bliver drevet på privat basis af en dame ved navn Esperanza. Det går pt 47 børn i børnehaven - eller man skulle mpske sige sidder, for der er kun et rum og her er børnene bænket ved borde, hvor de får 3 måltider om dagen og leger indimellem. Det lyder ikke godt sammenlignet med danske forhold, men for de børn der går der, er det en fantastisk mulighed. Børnene var alle rene og pæne  tøjet - et ufravigeligt krav fra Esperanza.

                                                                                       Børnehaven
Da vi kom skulle de til at have morgenmad. En del af børnene havde ikke fået noget hjemmefra - en pige fortalte, at de ikke havde haft mad hun kunne få. Efter morgenmaden legede børnene med LEGO og så skulle de denne dag på udflugt, inviteret af en gruppe kristne mennesker i Bogota. En fantastisk mulighed for disse børn.

Ovenpå børnehaven boede Esperanza og hendes familie selv. Uden tvivl et af de pænere lejligheder i bydelen, men stadig milevidt fra det vi ville acceptere.

Esperanzas soveværelse

Loftet i stuen

Vaskemaskinen

Tørreplads under loftet i køkkenet

Børnenes værelse (vil desværre ikke vende rigtigt)

Ved siden af børnehaven boede en svoger til Esperanza. Hendes søster var død for et år siden, så nu var manden alene tilbage sammen med flere logerende. I et værelse boede en pige med 2 børn - i et andet 3 børn. ICBF havde ville tage børnene fra pigen, men Esperanza var gået ind og havde tilbudt at være værge, så nu blev de boende ind til videre.

Det gjorde et meget stort indtryk at besøge dette hjem. Gulvet bestod bare af ler og så med lidt store sten indimellem. Der var ryddeligt, men tingene var så usle og fugtige at det gjorde ondt. Jeg blev meget ramt af besøget og havde svært ved at holde tårerne tilbage bagefter, for jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at dette meget vel kunne være blevet vores børns hverdag, hvis ikke vi havde fået dem.
Desværre har vi ikke andet end et billede fra dette hjem, jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at stå der og fotografere, som var de dyr i en zoologisk have. Vi tog billeder i børnehaven, men det var ikke på samme måde en udstilling af private menneskers elendighed.

Indgangen i nabohuset. Dette er husets eneste vask. bemærk gulvet!

Resten af fredagen gik med hygge på hotellet og en lille shoppetur for de 3 ældste drenge og Andrea til Unicentro, mens mormor  og jeg hyggede med at skype mens Malthe sov.