lørdag den 12. juni 2010

Dag 4 - 180 grader

Efter en rolig første nat, blev vi fredag morgen mødt af en dreng en helt anden dreng.
Malthe startede dagen kl. 5 med en morgenflaske og var derefter klar til at lege. Det var vi andre selvfølgelig også ;-). Børnene legede med hinanden på gulvet, mens Malthe skulede noget til vi voksne, der holdt os lidt på afstand til at starte med, mens vi fik lidt skik på værelset.

Da jeg lidt senere gik i bad, var Malthe så nysgerrig at han kravlede hen til døren, for at kigge ud til mig. Når jeg smilede og sagde noget til ham, skyndte han sig væk igen, for at vendte tilbage et halvt minut senere. Sådan gjorde han en del gange og da jeg var færdig med badet og havde fået tøj på, accepterede han uden en lyd at blive skiftet og få tøj på af mig.

I løbet af dagen tøede han mere og mere op og både Henrik og jeg fik nu smil, knus og kram af den lille fyr. Vildt at se den store forandring i løbet af så kort tid. Han har taget os til sig, som dem der er nødt til at passe på ham her og nu, selvom han selvfølgelig stadig har savnet i sig. Vi er i gang med en lang tilknytningsproces, men med de reaktioner vi har set indtil videre, er vi sikre på processen nok skal blive god.


Malthe blev beskrevet for os, som en meget aktiv dreng, der er vild med at lege, kravle og som nu også går 5-10 skridt inden han falder. Han har en supergod motorik og er lynhurtig. Kravler og kryber under borde og stole og har helt styr på, hvordan man undgår at slå sit hoved, når man fiser rundt dernede under møblerne. Han har let til smil og har gerne øjenkontakt  med os. Han er god til at sove, men har i løbet af dagen fundet ud af, at det er bedst at falde i søvn på mors mave og det får han selvfølgelig lov til.:-)

Frederik og Andrea er fantastiske med Malthe. De er virkelig glade for ham og han for dem! Selvom han tager meget af vores tid, så brokker de sig ikke over ham. Vi kan selvfølgelig godt mærke på dem, at de er i nye omgivelser, hvor der skal skabes en ny hverdag for en tid, og at de også begge har kæmpet med jetlag, men vi synes de har klaret det hele super, super flot.


Dagbog er en halv dag forsinket, men når først børnene sover om aftenen er vi selv så trætte, at der ikke er megen energi til at skrive. Bær over med os ;-))

6 kommentarer:

  1. Han er simpelthen bare for dejlig.
    Hvor er det skønt at læse, at den lille mand er begyndt at acceptere jer.
    Vi læser med hver dag. Og det er fantastisk at få lov til at følge jeres rejse.
    Betina (Milje)

    SvarSlet
  2. Smil, knus, kram og falde i søvn på mors mave - Jamen han er da fantastisk.

    Og skønne skønne billeder af både børn og voksne.

    Kram

    SvarSlet
  3. Hej Heidi,

    Hvor er det være skønt at i endelig at være nået målet 5 års ventetid er over, smuksakken er i jeres arme og han ser da bare for skøn og kær ud. Håber i får et rigtig dejligt ophold og jeg nævner det lige igen..... husk nu lige at en togtur om søndagen op til saltkatadralen er en oplevelse uden lige især for de store og ikke mindst for jer - med musik og spændende indtryk på togturen.

    Hilsen Ann
    mor til Cajsa 6½ og Alexander 2½ - begge født i Colombia

    SvarSlet
  4. Hej Heidi,
    Hvor er det godt at høre, at han allerde har accepteret, at det nu er jer, der skal sørge for ham. Det er dejligt at kunne få lov at følge jer herhjemmefra.
    Hilsen Jette

    SvarSlet
  5. "Godmorgen" i Colombia :-))

    Hvor er det skønt at følge jer på sidelinien, og dejligt at høre, at processen med at omstille sig fra en familie til en anden for Malthes vedkommende er godt igang!

    Hvordan er vejret hos jer? Her er det ikke noget at skrive ret meget om, faktisk så skulle man jo tro, at det var efterår. I dag kl. 11.12 siger det 13,8 grader udenfor - hammerkoldt :-((

    Fortsat god tur.

    Eva

    SvarSlet
  6. Hej Heidi og familie
    Tillykke med jeres rosin i pølseenden - hvor er han dog en ualmindelig køn lille fyr :)
    Håber I nyder livet som familie på 5 derovre i varmen :)
    Helle (HCJ fra zonen)

    SvarSlet