Dag 3 - overdragelsen

Så kom endelig dagen, hvor vi skulle møde Malthe første gang.

Efter nogle dage, hvor sommerfuglene i maven havde været forholdsvis rolige, skal jeg love for at de fik travlt fra morgenen af. Vi var alle spændte, da vi kørte fra Halifax mod ICBFs kontor  i det sydlige Bogota.

Hos ICBF blev vi ført ind i et overdragelsesrum, hvor en psykolog fortalte os lidt om hans personlighed og rutiner, inden Malthe blev hentet ind til os. Mormor og morfar måtte ikke være med til samtalen, så de ventede udenfor i gårdhaven og blev dermed de første der så Malthe, da psykologen  kom gående med ham.

Vi havde sat os ned på gulvet for at tage imod ham da han kom ind,og blev mødt af en dreng der med skeptiske øjne studerede os grundigt. Han græd ikke og accepterede tilsyneladende situationen. Vi legede lidt og efter et kvarters tid, blev vi sendt hjem igen. Hos ICBF i Bogota er der overdragelse hver halv time om torsdagen, så der var  ikke meget tid. Vi skal dog til samtale igen om en uge, hvor vi får mulighed for at stille spørgsmål. Fra ICBF kørte vi til ACs kontor, hvor vi fik gennemgået hans rutiner og oversat den bog hans plejemor havde lavet til ham, inden vi atter kørte tilbage til Halifax.

Tilbage på værelset  legede han rigtig godt med Frederik og Andrea. Han viste os, at han både kunne kravle og gå lidt forsigtigt, var en rigtig spilopmager, der gerne ville lege med legetøjet os sine søskende. Han kiggede meget på os, snakkede og havde i det hele taget meget travlt med at komme omkring. Da det blev tid til en middagslur, blev han dog ked af det, men faldt dog i søvn, mens han blev nusset lidt på ryggen.

Resten af dagen blev dog en noget anden historie. Da Malthe var vågen igen, var det som om det gik op for ham, at vi ikke bare var gæster, der gik hjem igen. Han var meget, meget ked af det resten af dagen. Ville ikke den tætte fysiske kontakt med os og græd mere eller mindre konstant. Vi skiftede mellem at være lidt på værelset og nede i fællesrummet, hvor der var andre børn. Efter et par timer, kom der et ophold i gråden og han legede med Andrea og Frederik. Han kravlede op til dem og puttede hos dem, mens han kiggede med bange øjne på os. Han kaldte på sin "Ita" og ville kun være hos sine søskende.

Frederik og Andrea var fantastiske og gik ind i opgaven med liv og sjæl. De legede og legede med ham og gjorde alt, for at få ham til at føle sig tilpas. Så meget at de til sidst blev lidt for meget for dem, når han blev ved med at græde, fordi de blev frustrerede over, at de ikke kunne få ham i ro og så havde vi pludselig 3 grædende børn. .Vi var der selvfølgelig hele tiden og talte meget med børnene om, at det IKKE var deres ansvar at trøste ham. Det lykkedes dog at få dem til ro igen og lokke dem over til mormor og morfar lidt.

Da klokken var 20 blev Malthe puttet og faldt heldigvis roligt i søvn, dog uden at have fået meget at spise dem dag. Lettere udmattede hyggede vi os på mormor og morfars værelse en lille times tid, inden Henrik og jeg listede i seng, efter en begivenhedsrig og hård dag for os alle. Frederik og Andrea blev hos momserne en times tid, hvor de så en film færdig.

Børnene har været fantastiske til at tage imod deres lillebror og dagen havde været endnu sværere for Malthe, hvis ikke de havde været der.Der er ingen tvivl om, at Malthe sørger  og savner sin plejefamilie. Vi er dog fortrøstningsfulde og sikre på, at de hele nok skal gå. Det er godt han kommer ud med sine frustrationer og han er en lille fighter, så vi skal nok sammen komme ud på den anden side!