Dag 17 - lædermarkedet

Efter hviledagen i går, tog vi friske og veludhvilede afsted til lædermarkedet i formiddag. Vi havde bestilt en chauffør til at køre og og guide os rundt derude. Selvom det ikke ligger i et decideret usikkert område, ville vi ikke tage afsted på egen hånd.

Lædermarkedet er egentlig ikke et marked, men nærmere en gade med en masse små butikker med alverdens lædervarer. De fleste fremstilles i baglokalerne og vi fik da også lejlighed til at se et lillebitte værksted.

Vi startede med at lure lidt i et par butikker og finde ud af prisniveauet og kvaliteten. Da det var på plads rev vi ned fra hylderne! Jakke, hatte, bælter og tasker i massevis blev indkøbt til ingen penge! Da vi gik derfra måtte chaufføren hjælpe os med at slæbe! Det kan virkelig godt anbefales at tage et smut der forbi, hvis man har en forkærlighed for tasker ;-))

                     Så blev man pludselig gift med Indiana Jones!!

Efter vores 3-retters frokost var det tid til landskamp. Vi spiller på "de store" kampe her på hotellet - både gæster og ansatte kommer med et bud på resultatet og smider 2000 pesos (6 kr.) i puljen. Vi ser mange af kampene sammen i den ene tv-stue og der er en hyggelig stemning og godmodige drillerier danskere, svenskere og nordmænd imellem. I dag slog dog alle højder, da den norske og den svenske mand mødte op til kampen forklædt som japaner! Kampens udvikling og resultatet er der vist ingen grund til at kommentere for meget på. (Men smid da for #¤%&+&%# Jon Dahl af det hold! Grønkjær og Jørgensen er jo selv gået!)

I dag er det 2 uger siden vi har fået Malthe. Han er en skøn, skøn unge, der udvikler sig for hver dag der går. I dag har han været lidt småsur, men han har heller ikke sovet så godt i nat. Han forstår tydeligvis mere og mere af hvad vi siger, og stikker gerne trutmunden frem når man beder om et kys, klapper når han skal charmere sin mor, er dybt forelsket i ledninger, computere og snorene til gardinerne.

Han er et rigtig lille muskelbundt - samtidig med han er en lille splejs. Det er vildt som han kan lave mavebøjninger(!!) og hans muskelaftegninger på benene er en bodybuilder værdig, når  han står på tæer for at nå dørhåndtaget.

Han laver en sjov lille trutmund, men vi kan ikke finde ud af hvad han vil fortælle os med den. Vi kan "fremprovokere" den, hvis vi gør det samme, men han lavede den allerede den første dag vi havde ham. Vi tror han bruger den bevidst, men til hvad ved vi altså ikke.

Vi har det rigtig godt herovre og nyder momsernes selskab. Det bliver ikke uden tårer vi skal sige farvel til dem på mandag. I aften har vi skypet med bl.a. moster. Skype er altså verdens bedste opfindelse, når man er langt væk hjemmefra, men hold da op, hvor kan man også mærke, at man savner dem man holder af!